Arbejdskort – bronzealder

Få mere viden om oldtiden

Arbejdskortene giver mulighed for at arbejde videre med den viden, I får gennem filmmaterialet. Kortene repeterer og uddyber den viden, filmene lægger frem samt præsenterer ny viden. Arbejdskortene stiller perspektiverende spørgsmål til eleverne.

Arbejdskort lige til at printe ud

Her på siden finder du arbejdskort om den valgte periode. Kortene ligger som pdf-filer lige til at printe ud og bruge i undervisningen.
Arbejdskortene er inddelt i følgende kategorier: FAKTA, PERSONER, TING og TID. De er skrevet i to tekstniveauer, så der er mulighed for differentiering.

Fakta

– beskriver faktuel viden om blandt andet perioden, materialer og dyreliv. Kortene tager udgangspunkt i spørgsmålene: Hvad ved vi? og Hvor ved vi det fra?

Person

– omhandler de personer, der introduceres i filmmaterialet. Personerne er faktion – altså fiktive med afsæt i faktiske fund. Kortene tager udgangspunkt i personernes kendetegn og de fysiske spor efter personen.

Ting

– udvælger typiske genstande fra perioden. Kortene tager udgangspunkt i spørgsmålene: Hvad er det lavet af? og Hvad blev det brugt til? Desuden giver vi plads til en omtale af et særligt fund.

Tid – tidslinjer & tidsbyggesten

– giver jer tidslinjer og byggesten, så I kan bygge jeres egen tidslinje over oldtiden. Her er tidslinjer over hele oldtiden og hver enkelt periode. Byggestenene repræsenterer 1000 år og findes for hver periode.

Talebobler

Arbejdskortene er krydret med talebobler med små opgaver, finurligheder og perspektiverende spørgsmål.